fbpx

Administrativ assistent på Malta

Administrativ assistent på Malta

Bliv en del af et mindre dansk team, der effektivt hjælper danskere og europæere med at flytte til sydens sol på Malta.

Om firmaet

Ricco Mortensen hjælper danskere og andre europæere med at udleve deres drøm om det gode liv i sydens sol på Malta.

Firmaet tilbyder flytte- og firmapakker, boligsøgning, all-around rådgivning samt lifestyle management services for tilflyttere.

Formålet er at gøre det nemt og bekvemmeligt for firmaets kunder, så de kan nyde det gode liv sydpå.

Du bliver en vigtig del af et lille team, hvor du kommer til at blive din chefs højre hånd i et omskiftelig miljø.

Arbejdsopgaverne er forskellige – og til tider udfordrende – med fokus på at gøre kvalitetsbeviste og krævne kunder glade og tilfredse.

Du kommer til at arbejde med både lønmodtagere, pensionister, virksomhedsejere samt velhavende familier der ønsker den dyre luksusejendom med pool, hvor der skal sørges for alt til perfektion.

Hvis det lyder som et job for dig, så læs mere nedenfor.

Du tilbydes

Et fuldtidsjob i Valletta på Malta.
Delvist at kunne arbejde hjemmefra.
Fleksibel arbejdstid.
Et uformelt arbejdsmiljø.
En røgfri og hundevenlig arbejdsplads.

Du skal være

Empatisk, have let til et smil og elske at hjælpe mennesker.
Omstillingsparat, alsidig og begejstret for at få nye udfordringer.
Velformuleret, målrettet og sætte en dyd i at levere kvalitet og service.
Selvkørende, handlekraftig og effektiv til at løse opgaver.
Hurtig på tasterne og god til at bruge en computer.
Struktureret, detaljeorienteret og have nemt ved at skabe overblik.
Flydende på dansk og engelsk i både tale og på skrift.
Bosat på Malta (eller flytte dertil inden for de kommende måneder).

Dine fremtidige arbejdsopgaver

Assistere med at registere personer og selskaber hos myndigheder og banker.
Forudfylde ansøgningsblanketter samt indsende diverse onlineregistreringer.
Undersøge dansk, maltesisk samt EU lovgivning i forbindelse med kundesager.
Justere og klargøre diverse standardaftaler.
Udearbejde tjeklister og arbejdsprocedurer.
Indhente og forhandle tilbud hos lokale og internationale virksomheder.
Overvåge sociale medier grupper for at finde kundeleads.
Skrive udkast til blogindlæg, presseartikler samt læse korrektur på korrespondance.
Skrive relevante nyhedsartikler for danskere bosat på Malta.
Udarbejde og indsende praktikopslag og håndtere praktikansøgninger på vegne af kunder.
Optage videoer og tage billeder ved boligfremvisninger sammen med din chef.
Koordinere boligsøgning med ejendomsmæglere og udarbejde boligpræsentationer.
Udarbejde ind- og udflytningsrapporter samt håndtere boligejere ved problemer.
Løbende udføre ad-hoc opgaver.
Ricco Mortensen - Ricco på Malta
Ricco Mortensen - Ricco på Malta

Det er en fordel hvis du

Kender til Google Workspace (Gmail, Docs, Sheets), TeamWork Projects + Desk og WordPress.
Interesserer dig for online markedsføring og livet som udlandsdansker.
Bor maksimalt en halv time fra hovedstaden Valletta.
Elsker sydens sol og varme.

Sådan søger du jobbet

Send din ansøgning på mail til [email protected] med et pænt billede af dig selv, dit CV og beskriv hvorfor netop du er den rette til jobbet. Du må gerne medsende en videopræsentation, det er dog ikke et krav.

Hvis du er et match, vil du blive inviteret til et online videointerview og efterfølgende blive bedt om at gennemføre en persontypetest.

Ansøgningsfristen er mandag d. 28. marts kl. 12. Stillingen besættes hurtigst muligt derefter.