Om uddannelsen i Digitalt Entreprenørskab

Hvordan er uddannelsesprogrammet fastlagt?

Det er en 10-moduls iværksætteruddannelse på 4 måneder, hvor du lærer alt, hvad du skal vide, for at lykkes med din virksomhed online.

Du kan deltage enten fysisk på skolens undervisningsfacilitet på det 5* Almyra Hotel i Paphos på Cypern eller deltage via fjernundervisning gennem din computer. Alle undervisningslektioner bliver optaget og vil være tilgængelig online for alle studerende.

Hvad kan jeg bruge iværksætteruddannelsen til?

Uddannelsen er for dig som gerne vil være fuldt ud i stand til at opstarte og drive en forretning online som tjener penge – enten din egen eller i en virksomhed for din fremtidige chef. Du vil lære alle de nødvendige færdigheder og mestre de krævende værktøjer til at opnå succes.

Det omfatter alt fra selskabsstiftelse, skatteplanlægning, ledelse og opbygning af teams, digitale strategier, opbygningen af en professionel hjemmeside med betalingsløsninger, sociale medier, e-mail markedsføring, hvordan dine tjenester bliver brandet korrekt og selvfølgelig til de rigtige målgrupper.

Hvornår starter og slutter uddannelsen?

Uddannelsen Professional Diploma in Digital Entrepreneurship starter to gange om året med et semester i foråret (semesterstart februar) og efteråret (semesterstart september). Den første undervisningsdag begynder den første mandag i måneden, varer i 4 måneder og slutter i den tredje uge af den sidste måned.

Hvad er adgangskravene?

Der er ingen adgangskrav for deltage på uddannelsen. Da undervisningen foregår på engelsk, er det et krav med engelskkundskaber på et højt niveau svarende til minimum B1 niveau. Det betyder, at du skal kunne forstå de vigtigste punkter om emner på et redegørende og analyserende niveau, og kunne kommunikere både skriftligt og mundtligt.

Da uddannelsen er på masterniveau, forventes det, at du arbejder intensivt på et højt niveau under hele uddannelsen. Inden du bliver godkendt af skolen, skal du gennemføre et telefon- eller Skype-interview, for at sikre, at du er klar til at deltage på uddannelsen, og at det er det rigtige valg for dig.

Kan jeg starte en ny eller optimere en eksisterende virksomhed i løbet af uddannelsen?

Absolut! Hvis du har en eksisterende virksomhed, eller ønsker at opstarte en ny iværksættervirksomhed, er svaret ja. Uddannelsen er specielt designet for at kunne udvikle online-koncepter til enhver type virksomhed, imens du deltager i uddannelsen, som bl.a. derfor kombineres med intensiv læring i færdigheder på ekspertniveau og tilhørende know-how.

Hvor mange moduler kan jeg tilmelde mig?

Bliver du godkendt som studerende på skolen, vil du blive indskrevet på alle 10 moduler af uddannelsen.

Hver af de 10 moduler er skræddersyet og omhyggeligt sammensat på sådan en måde, at det gør dem alle obligatoriske, da de bygger oven på hinanden.

Hvorfor er uddannelsesmodulerne planlagt den måde, som de er?

Da vi ved, hvor nemt det er at blive overvældet og miste overblikket, har vi bevidst opdelt uddannelsen i elementer, der kommer i kronologisk rækkefølge – én efter én.

Strukturen af uddannelsen er nøje planlagt, så du fuldfører hvert modul i en bestemt rækkefølge, med alle de tilhørende tjeklister og hjemmeopgaver. Vi har designet uddannelsen på den netop måde, så du er garanteret at få det maksimale udbytte og opnå maksimal succes med din forretning online.

Timingen af ​​hvert trin er afgørende. Du skal jo ikke lave dine online annoncer, før dit produkt eller din service er helt færdig! Når hvert trin er på plads, bliver du ikke overvældet med for meget information, hvilket gør det lettere at gennemføre uddannelsesprogrammet på den helt rigtige måde.

Vil undervisningen blive optaget?

Ja. Alle undervisningslektioner bliver optaget, så du har mulighed for at se dem når som helst, ved at logge ind i på studieportalen. Du modtager dit login få dage før uddannelsen starter. Du vil have adgang til optagelserne, også selv efter at du har gennemført uddannelsen.

Hvad siger tidligere studerende?

Hundredvis af studerende har allerede gennemført uddannelsesprogrammet og har givet det flotte anmeldelser. Det er beviset for, at uddannelsen virkelig fungerer.

Er der et studiemiljø?

Ja. Hver klasse får adgang til en lukket online studiegruppe til kommunikation med dine undervisere og medstuderende. Her kan du stille dine spørgsmål og få feedback, både under og efter du har gennemført uddannelsen.

Er du studerende fysisk på skolen, har du naturligvis også mulighed for spændende networking, samarbejde med dine medstuderende og indgå i en direkte dialog med dine undervisere.

Er der en eksamen, som jeg skal bestå?

Ja. For at bestå uddannelsen og modtaget diplomet for Professional Diploma in Digital Entrepreneurship, skal du skrive en projektrapport om, hvad du har lært i løbet af uddannelsen, og derefter bestå en eksamen.

Eksamen består af en 30 minutters mundtlig præsentation med udgangspunkt i din skriftlige opgave. Der er ingen mellem- eller reeksamen, dog kan det undtagelsesvis tildeles på grund af sygdom eller særlige forhold, hvor skolen anser det for rimeligt.

Hvordan foregår karaktergivning og vurdering?

Du vil enten bestå/ikke bestå baseret på en samlet score af 60/100 point. Den samlede karakter vurdering består af 80% eksamen (skriftlig opgave & mundtlig præsentation) og 20% ​​studieaktivitet (fravær & deltagelse).

Kan jeg se en fuld studiekalender for uddannelsen?

Et semester på skolen varer 4 måneder. Her kan du se hele planen i den studiekalender for uddannelsen i Professional Diploma in Digital Entrepreneurship.

Er der en garanti for, at uddannelsesprogrammet rent faktisk virker?

Skolens formål er at få dig til at lykkes med din virksomhed online, gøre brug af dit fulde potentiale og i bund og grund leve et fantastisk iværksætterliv. Hvis du er ansat i en virksomhed, og skaber nogle super fede ting til din virksomhed, vil du også lære at skabe endnu mere succes.

Det er netop derfor, at du kan deltage de første to uger, og hvis du føler, at vi ikke tilbyder dig alt, hvad vi har lovet, så tilbagebetaler vi dit studiegebyr.

Til gengæld kræver vi, at du fuldfører de opgaver, der ledsager undervisningen, så vi kan være sikker på, at du rent faktisk har gjort en indsats! Vi vil bede dig præcist beskrive, hvad der ikke virker for dig, så vi kan tage ved lære og forbedre os.

Hvis du har fuldført alle opgaver og stadig føler, at du ikke får, hvad du ønsker, så ønsker vi heller ikke at beholde dine penge! Du skal blot sende os dine fuldførte opgaver samt en konstruktiv forklaring. Skolen vil derefter tilbagebetale dig uden yderligere spørgsmål.

Hvad hvis jeg deltager via fjernundervisning og har problemer?

Skolens personale og undervisere er her for at hjælpe dig. Hvis du deltager via fjernundervisning og har tekniske problemer med enten live streaming, lyd eller noget helt tredje i forbindelse med uddannelsesprogrammet, så er vi altid klar – via telefon, chat eller e-mail. Og husk – der er ingen “dumme” spørgsmål!

Hvad er de teknologiske krav for at deltage?

Du skal have en effektiv computer (PC, Mac, etc.), der kan bruges til flere programmer, samt en stabil højhastighedsinternetforbindelse til at streame videoer. Bemærk at enheder som tablets, Google Chromebooks eller lignende ikke anbefales.

Uddannelsesformaliteter

Er det en fuld masteruddannelse?

Nej. Uddannelsen i Professional Diploma in Digital Entrepreneurship er ikke en fuld mastergrad, der normalt tager to fulde semestre (et helt akademisk år). Uddannelsen på vores skole er en fuld uddannelse, som varer et semester og er på masterniveau.

Hvis du ønsker at tage uddannelsen som en del af en fuld masteruddannelse, skal du kontakte et universitet, der kan arrangere det andet semester. Sørg også for at modtage fuld merit for dette program som et led af din fulde masteruddannelse.

Hvad er et Professional Diploma?

Et Professional Diploma fungerer som et alternativ til et akademisk eksamensbevis.

Undervisning foregår på niveau 7 på European Qualification Framework (EQF), som er det samme niveau som for masteruddannelser. Uddannelsesforløbet er kortere end en fuld masteruddannelse, og du behøver derfor ikke at gå til den endelige afhandling.

Det gør uddannelsen til en oplagt mulighed, hvis du er interesseret i at tage et studie på masterniveau, men ikke ønsker at forpligte dig til en fuld masteruddannelse og ikke opfylder de officielle uddannelseskrav for at kunne deltage på en master.

Hvad er forskellen på et Professional Diploma og en master?

Den væsentligste forskel mellem et Professional Diploma og en master er, at en master er mere omfattende, og generelt tager et helt år (to semestre) at fuldføre som et fuldtidsstudie og har akademiske adgangskrav.

Dette skal sammenlignes med et halvt år (ét semester) for et Professional Diploma, hvor der ikke er nogle akademiske adgangskrav.

Hvordan kan jeg få merit for uddannelsen som study abroad free-mover?

Hvis du ønsker at modtage fuld akademisk merit efter at have fuldført uddannelsen som en del af en fuldtids videregående uddannelse, skal dit uddannelsessted godkende Professional Diploma in Digital Entrepreneurship, for at du kan opnå fuld merit for et semester (svarende til 30 ECTS).

Det er ikke et krav at få merit fra dit uddannelsessted, for at blive godkendt på skolen.

Hvad er ECTS credits?

ECTS refererer til European Credit Transfer & Accumulation System. En ECTS er den samlede studerendes arbejdsbelastning, herunder undervisning og selvstudium. Eksempelvis i Cypern, hvor skolen er etableret, svarer 1 ECTS credit til 30 timer. I Danmark svarer 1 ECTS credit til 28 timer.

Professional Diploma in Digital Entrepreneurship består af et semester og indeholder 30 ECTS-credits. ECTS er det akademiske meritoverførselssystem for videregående uddannelser i Europa, og er udarbejdet, for at kunne sammenligne forskellige akademiske programmer i Europa.

Hvad er et udlandsophold som free-mover studerende?

En free-mover er en studerende, som tager en fuld uddannelse, og som selv organiserer et studieophold i udlandet uden for de normale udvekslingsprogrammer fx. Erasmus+.

Udtrykket free-mover er primært en europæisk betegnelse, hvor andre lande ofte benytter udtryk som udlandsstuderende, udvekslingsstuderende, gæstestuderende osv.

Kan jeg tage et semester som en free-mover studerende på skolen?

Ja. Du kan opnå fuld merit og 30 ECTS-point, når du tager et semester i udlandet som led i en hel uddannelse fra dit uddannelsessted. Dit uddannelsessted skal forinden godkende pensum og dit studieophold i udlandet som en free-mover.

Når du tager et udlandsophold, som en freemover, kan dit uddannelsessted bevilge dig et udlandsstipendium fra staten, som dækker studieafgiften enten delvist eller fuldt ud. Kontakt os, så hjælper vi dig med at afklare dine muligheder for stipendium.

Hvilket bevis modtager jeg ved afslutning af mit studie?

Efter en vellykket afslutning af uddannelsen og eksamen, vil du blive tildelt Professional Diploma in Digital Entrepreneurship, som er udstedt af Ricco Mortensen Foundation.

Hvad forventes af mig som studerende?

Det forventes, at du har en iværksætterånd, der er dedikeret til at lære, at du nemt og hurtigt tilpasser dig nye emner og studerer intenst i løbet af uddannelsen.

Derudover forventes det at du deltager aktivt under hele uddannelsen, med både gruppearbejde og selvstudier.

Hvordan er studiemiljøet?

Studiemiljøet er mere eller mindre, som du selv bestemmer, at det skal være. Hvis du deltager som studerende via fjernundervisning, giver det dig muligheden for at studere på dine egne betingelser og vilkår, som passer til dine daglige rutiner.

Vælger du at studere på skolen på Cypern, får du en unik mulighed at studere i udlandet, i det bedste miljø med intens interaktion med og vejledning fra dine undervisere, værdifuld én-til-én mentoring, solrige dage og meget mere.

Med andre ord sikres du de bedste rammer for at nyde dit studie i de bedste omgivelser – enten hjemmefra eller i udlandet. Vi tror på, at ved at skabe det bedste studiemiljø for engagerede studerende, skabes de bedste resultater.

Desuden vil du få adgang til et særlig lukket online community med dine medstuderende, hvor du har gode muligheder for at arbejde i teams, stille spørgsmål og dele hinandens viden.

Hvad med fravær og deltagelse?

Hvis du deltager som fjernundervisningsstuderende, forventes det, at du strukturerer og styrer din tid selv. Hvis du studerer på skolen, forventes det, at du deltager i alle lektioner og gruppearbejde.

Uanset hvordan du deltager, forventes det, at du er fuldt ud engageret i uddannelsen igennem de fire måneder.

Er der bestemte deadlines, som jeg skal være opmærksom på?

Du skal ansøge om plads på uddannelsen som studerende senest 1 måned før startdatoen og have betalt enten fuld betaling eller din første månedlige rate.

Hvis du deltager som fysisk studerende på Cypern, skal du ikke ansøge om visum, hvis du er EU borger. Du skal registreres hos de lokale myndigheder hvis du planlægger at være på Cypern i mere end 4 måneder. Skolen hjælper dig med at indsende den nødvendige formular.

Hvad med bolig, hvis jeg vælger at studere på Cypern?

Skolen har ikke sit eget kollegium, hvilket betyder, at du skal indkvarteres i private boliger.

Der er nemt og billigt at finde indkvartering i Paphos på Cypern tæt på skolen, og skolens personale vil med glæde være dig behjælpelig.

Forvent at betale ca. €300 pr. måned for en møbleret lejlighed med to soveværelser. Vi har nogle gode lokale kontakter. Kontakt os for mere information.

Det financielle

Hvor meget er studieafgiften?

Studieafgiften for Professional Diploma in Digital Entrepreneurship som fjernundervisning er €2.000 (ca. 15.000 kr.). Som fysisk studerende i Paphos på Cypern er studieafgiften €7.500 (ca. 56.000 kr). Du skal betale studieafgift på forhånd for at sikre din plads (enten det fulde beløb eller første rate).

Kan jeg betale studieafgiften i rater?

Du har mulighed for at betale studieafgiften i fire rater med et 10% tillæg. Du skal betale den første rate straks for at sikre din plads og derefter de sidste tre rater på samme dato over de næste tre måneder.

Raten for en fjernundervisningsstuderende er €550 (ca. 4.100 kr.) og for en fysisk studerende €2.062,50 (ca. 15.000 kr.).

Er der et ansøgningsgebyr?

Nej. Du betaler kun studieafgiften, hvis du bliver optaget på skolen.

Er der stipendier til rådighed?

Hvis du studerer på en videregående uddannelse og ønsker at studere et semester i udlandet som en free-mover – så kan dit uddannelsessted i de fleste tilfælde tildele dig et udlandsstipendium til at dække studieafgiften enten delvist eller fuldt ud. Udlandsstipendiet betales af staten via SU-puljen.

Hertil kan du medtage din SU til dækning af bolig- og opholdsudgifter på Cypern.

Kan jeg blive optaget som en udvekslingsstuderende?

Skolen deltager ikke i det europæiske udvekslingsprogram Erasmus+, hvor du som studerende gratis kan studere i udlandet inden for EU.

Hvis du tager et semester i udlandet som en free-mover studerende, har du mulighed for at få studieafgiften helt eller delvist betalt. Kontakt os for at hjælpe med at afklare dine finansieringsmuligheder.

Hvordan betaler jeg studieafgiften?

Betalingsoplysninger og instruktioner medfølger i fakturaen, som du modtager, når du er blevet godkendt som studerende på skolen. Du har mulighed for at betale studieafgiften enten via din bank eller med et betalingskort.

Kan jeg have et job samtidig med at jeg studerer?

Vi anbefaler ikke, at du har et job, hverken på deltid eller fuldtid, af den simple årsag, at uddannelsen er et intenst fuldtidsstudie med obligatoriske programmer, som kræver det meste af din tid.

Reservér din plads på uddannelsen

Har du spørgsmål omkring Uddannelsen i Digitalt Entreprenørskab, om finansieringsmuligheder eller noget helt tredje?





Ønsket startdato:
  4. september 2017
  5. februar 2018
  En senere dato

Mads Jensen
Studiekoordinator

Reservér din plads med det samme – helt uforpligtende! Du kan altid melde fra, uden at det koster dig én krone.

Du modtager herefter en mail, hvor du kan booke et opkald på et tidspunkt som passer dig.